Abstract i afhandlingen

Det er et krav at du udarbejder et abstract til bachelorprojektet eller specialet. Et abstract (indimellem kaldt ‘opgavens opsummering’ på dansk) er det første der læses i din afhandling og skaber derfor ofte et blivende førstehåndsindtryk. Derfor er det vigtigt at abstractet er velformuleret, og at du angiver den korrekte information. Se vores guide og få et godt overblik over hvad du bør være opmærksom på.

Abstractet har tre funktioner

1. Forklaring af titlen på dit speciale eller bachelorprojekt

For det første har et abstract til formål at uddybe din afhandlings titel. Det giver dine læsere mulighed for at afklare eventuelle spørgsmål. Et velformuleret abstract kan desuden tiltrække flere potentielle læsere.

2. En kort udgave af din afhandling

For det andet udgør et abstract en kort udgave af din afhandling for læsere som ikke har tid til at læse den hele. Folk som eksempelvis er ved at udarbejde litteraturstudier og gennemgår enorme mængder dokumenter, kan have fordel i kun at forholde sig til abstractet.

3. Overblik over din afhandling

For det tredje skal et abstract give et overblik over hvad læsere kan forvente. Dette gør det lettere for læseren at forstå og kontekstualisere materialet i afhandlingen. Et velformuleret abstract sikrer at svært tilgængeligt materiale i din afhandling er lettere at forstå.

Længde, placering og tidsform i abstractet

En grov tommelfingerregel siger at abstractet ikke bør være længere end 5% af afhandlingen og maksimalt én side. Årsagen er at abstractet altid bør kunne gennemgås hurtigt.

Placer abstractet efter forordet og før indholdsfortegnelsen. Skriv abstractet i nutid eller førnutid.

Eksempler: abstract i nutid eller førnutid

Eksempel på nutidVores undersøgelser viser at størstedelen af respondenterne foretrækker at se film i biografen snarere end hjemme på TV.

Eksempel på førnutidVores undersøgelser har vist at størstedelen af respondenterne foretrækker at se film i biografen snarere end hjemme på TV.

Hvad bør være i abstractet

Udover de forskellige paragraffer bør du besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad er det identificerede problem? Indiker afhandlingens forskningsmål, problemformulering og forskningsspørgsmål. Hvis du har udarbejdet hypoteser i afhandlingen, skal disse indikeres her.
  • Hvad har du foretaget i løbet af afhandlingen? Forklar kort hvilken metode du har anvendt og tilgangen til din forskning.
  • Hvad har du opdaget? Tilbyd en opsummering af de vigtigste resultater og din konklusion.
  • Hvad betyder dine resultater? Opsummer de centrale pointer fra diskussionsafsnittet og angiv dine anbefalinger.

Brug af akronymer

I abstractet skal du introducere akronymer når du anvender dem for at din læser kan forstå teksten uden at skulle gennemgå resten af din afhandling.

Kildereferencer

Ligesom i resten af din afhandling skal du inkludere kilder når du anvender dem. Som oftest skriver du dog hovedsageligt om egen forskning og egne fund, og derfor er det sjældent at du bør benytte kilder.

Abstract tjekliste

Cite this Scribbr article

If you want to cite this source, you can copy and paste the citation or click the “Cite this Scribbr article” button to automatically add the citation to our free Citation Generator.

Eriksen, T. (6. januar 2017). Abstract i afhandlingen. Scribbr. Retrieved 21. november 2024, from https://www.scribbr.dk/struktur-i-din-afhandling/abstract-i-afhandlingen/

Er denne artikel nyttig?
Thor Eriksen

Thor har ansvar for Scribbrs danske marked. Med mange års studieerfaring har Thor udførlig indsigt i akademiske krav, og ønsker at hjælpe studerende ved at skrive brugbare artikler.