Dit speciales konklusion og diskussion

Du afslutter dit speciale og typisk også de fleste andre studieopgaver med en konklusion og en diskussion. Disse er to forskellige dele eller afsnit, men det er sommetider vanskeligt at adskille de to. Denne artikel giver et overblik over de to dele og den information som de som et minimum bør indeholde.

Hvordan ser en konklusion ud?

Formålet med en konklusion er at besvare dine forskningsspørgsmål. Start med at gentage dine forskningsspørgsmål. Du skal dog ikke blot direkte gentage dem, men indbygge en forklaring til spørgsmålene i resten af afsnittets diskussion.

Herefter præsenterer du konklusionerne som du har draget på grundlag af på dine forskningsresultater (benyt nøgleresultaterne som er mest relevante i forhold til at besvare dit forskningsspørgsmål).

Slutteligt besvarer du hovedspørgsmålet og forklarer hvordan du er kommet frem til denne konklusion. Opstil ikke blot spørgsmålene med svarene nedenunder, men forklar omhyggeligt og indføj forklaringen i resten af teksten.

I forhold til verbernes tid skal du benytte nutid i konklusionen når du præsenterer fakta, og du benytter datid (præteritum) eller førnutid (perfektum) når du refererer til den forskning du har foretaget.

Konklusionens længde bør være 200-400 ord. Vær opmærksom på følgende:

  • Benyttede du en hypotese i stedet for et forskningsspørgsmål? Angiv om hypotesen holdt stik.
  • Fremdrag ikke ny information i konklusionen. Al ny information hører til tidligere i afhandlingen.
  • Giv ikke eksempler i din konklusion da du allerede bør have udarbejdet dine konklusioner (med eksempler) i den resterende del af din forskning. Hvis du for eksempel har konkluderet at finanskrisen har haft en negativ effekt på bankernes indtjening, skal du ikke også nævne at bank ZYX ”for eksempel” har haft 20% mindre indtjening i 2009 end i 2007”.

Tjekliste for konklusion

* *Brug af 1. person, ”Jeg”, er ofte ikke korrekt og forbudt inden for mange fagområder, men er accepteret inden for visse fagområder. Undersøg hvordan man bruger 1. person inden for dit fagområde før du benytter det. Under alle omstændigheder anbefaler vi at du ikke bruger 1. person andre steder end i forordet.

Hvordan ser diskussionen ud?

I diskussionen beskriver du resultaterne mere fortolkende og farverigt. Hvor du skriver kortfattet i konklusionen, skriver du mere dybdegående om emnet i diskussionsafsnittet.

Her evaluerer du undersøgelsen, du diskuterer eventuelt dine forventninger og mulige grunde og konsekvenser af resultaterne, mulige begrænsninger og forslag til opfølgende research. Skriv primært diskussionen, ligesom konklusionen, i nutid.

Fortolkning af resultaterne

Start din diskussion med validiteten af dit forskningsdesign. Diskuter dernæst resultaterne, og angiv om de lever op til dine forventninger. I dette afsnit giver du eksempler på hvordan resultaterne lever op til disse forventninger eller ej.

Disse forventninger kan stamme fra relevant litteratur, men de kan også være baseret på din egen sunde fornuft. Beskriv under alle omstændigheder hvordan dine resultater passer til den struktur du har trukket frem i første kapitel (introduktion, motivation, teoretisk grundlag og forskningsspørgsmål eller hypoteser).

Vis desuden hvordan dine resultater bringer ny eller anderledes indsigt i hvad der allerede var kendt. Gennemarbejd alle muligheder. Nøjagtigt hvad har du nu påvist?

Dine forskningsspørgsmåls begrænsninger

Præsenter begrænsninger i din research i et nyt afsnit i diskussionen. Beskriv hvilke observationer du kan gøre på grundlag af forskningsresultaterne. Disse bemærkninger kan være vejledende.

Hvis der er sidenoter som kan tilføjes researchen eller du var hæmmet på grund af visse begrænsninger, kan disse bidrage til at forklare de opnåede resultater. Nævn disse, men forklar også hvordan disse faktorer kan undgås i fremtidig forskning.

Vær opmærksom på at du ikke kører hele dit projekt i sænk; du skal ikke tilvejebringe en liste med alle dine fejl. De burde have været nøje overvejet før du gik i gang med din research.

Anbefalinger til fremtidig forskning

Diskussionen slutter med et afsnit med forslag til mulig opfølgende forskning. Hvordan kan andre forskere bygger videre på din research? Skriv ikke noget i retning af ” der er stadig megen forskning som er nødvendig”.

Det er ikke meningen at du skal bringe en liste over hvad andre skal undersøge for dig for at færdiggøre din research, men bring hellere forslag til et separat opfølgningsstudie som svar på din forskning.

Tjekliste til diskussion

Cite this Scribbr article

If you want to cite this source, you can copy and paste the citation or click the “Cite this Scribbr article” button to automatically add the citation to our free Citation Generator.

Swaen, B. (28. december 2016). Dit speciales konklusion og diskussion. Scribbr. Retrieved 21. december 2024, from https://www.scribbr.dk/struktur-i-din-afhandling/konklusion-og-diskussion-speciale/

Er denne artikel nyttig?
Bas Swaen

Bas er medstifter af Scribbr. Bas elsker at undervise og har erfaring med at skrive afhandlinger. Han prøver at hjælpe studerende med at skrive klare og letforståelige artikler om komplicerede emner.