Hypothese opstellen in 4 simpele stappen (incl. voorbeeld hypotheses)

Hypoteser er nyttige, hvis dit speciale indbefatter, at du skal afgøre, hvorvidt en konkret forudsigelse om forholdet mellem variabler er korrekt. De erstatter ofte underspørgsmålene.

Eksempel på en hypotese

At bruge hypoteser i dit speciale

Hvis dit speciale indeholder hypoteser, så husk følgende tips:

1. Husk at hovedspørgsmålet ikke skal være en hypotese

Hovedspørgsmålet i sig selv er som regel et ”normalt” forskningsspørgsmål, hvor der så bliver opstillet hypoteser som hjælp til besvarelsen. Hypoteser indtager således underspørgsmålenes plads.

2. Udfør indledende forskning

En hypotese er et udsagn om noget, man tror på er sandt. For at konstruere et troværdigt udsagn skal du således først udføre noget research. Fokusér på den litteratur, som du bruger til din indledning og problemformulering.

3. Skab et begrebsligt rammearbejde

Brug din forskning som basis for at skabe et begrebsligt rammearbejde, hvor du illustrerer, hvad du forventer at finde, når du udfører den egentlige undersøgelse.

4. Formulér dine hypoteser

Du kan så udlede dine hypoteser fra, hvad du har præsenteret grafisk i din konceptuelle model. Hver hypotese vil til sidst blive diskuteret i et særskilt kapitel af dit speciale.

5. Test dine hypoteser

Næste trin er at teste dine hypoteser for at se, om dine forventninger er rigtige eller forkerte. Hvis de er rigtige, siger man, at hypotesen er verificeret/bekræftet. Hvis ikke, siger man, at hypotesen er falsificeret/afkræftet/afvist

Både nulhypoteser (H0) og alternative hypoteser (H1) må skabes for at facilitere testningen.

Eksempler på nul- og alternative hypoteser