Sådan formulerer du forskningsspørgsmål til dit speciale

Forskningsspørgsmål indikerer, hvad du vil hjælpe med at finde svar på gennem din forskning, og de giver dit speciale en struktur.

De består som regel af både et hovedspørgsmål (som er det grundlæggende spørgsmål, du undersøger) og underspørgsmål (som bistår dig i besvarelsen af hovedspørgsmålet).

Typer af forskningsspørgsmål

Der findes mange forskellige typer forskningsspørgsmål. Den type forskningsspørgsmål, du vælger til dit speciale, vil være bestemmende for, hvilken type forskning du skal udføre, og hvilke metoder du kommer til at anvende.

Det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over de typer forskningsspørgsmål, man vil anvende – men man skal imidlertid heller ikke stirre sig blind på problemet, for kategorierne er ofte tæt forbundne, og man kan sagtens have et spørgsmål, som egentlig er en kombination af to eller flere typer.

Hvilke typer spørgsmål skal du bruge?

Du kan bruge alle de ovenstående typer af spørgsmål i dit speciale. Din beslutning kan guides af, hvilken type forskning du skal eller gerne vil lave. Ikke desto mindre skal du være klar over, at ikke alle typer forskningsspørgsmål egner sig som hovedspørgsmål. For eksempel bør et hovedspørgsmål ikke være evaluerende.

Det er endvidere vigtigt at huske, at mens nogle spørgsmål klart falder indenfor en bestemt kategori, findes der andre, som repræsenterer en kombination af spørgsmålstyper.

Forskningsspørgsmålene i et speciale deles ind i et hovedspørgsmål og en række underspørgsmål:

• Hovedspørgsmål
• Underspørgsmål 1
• Underspørgsmål 2
• Underspørgsmål 3 etc.

Hovedspørgsmål

Hovedspørgsmålet spiller en afgørende rolle i dit speciale. Det trækker som regel på mange forskellige typer af forskningsspørgsmål.

Underspørgsmål

Underspørgsmål er kortere, mindre komplekse spørgsmål. De falder generelt helt entydigt inden for én kategori af forskningsspørgsmål.

Deskriptive spørgsmål

Disse spørgsmål er nyttige til virkelig at lære det emne at kende, som du er i gang med at undersøge. De er som regel udgangspunktet for forskning, og de vil hjælpe dig med at blive helt klar på emnet for dit speciale.

Deskriptive spørgsmål handler om den konkrete virkelighed. Deres svar kan beskrive en situation, et koncept eller en person, baseret på dine egne observationer eller på informationer, du har samlet ind.

Eksempler på deskriptive spørgsmål

Komparative spørgsmål

Komparative spørgsmål er nyttige, hvis du vil undersøge forskelle og ligheder mellem to eller flere emner.

Eksempler på komparative spørgsmål

Definerende spørgsmål

Definerende spørgsmål gør dig i stand til at sætte dit emne ind i en større sammenhæng. De er nyttige til at karakterisere og klassificere et fænomen.

Eksempler på definerende spørgsmål

Evaluerende/normative spørgsmål

Evaluerende/normative spørgsmål anvendes, når man gerne vil bestemme værdien af noget (fx hvor ønskværdigt, godt, normalt eller anvendeligt det er), ligesom de gør det muligt at fremsætte en holdning eller en vurdering. De kaldes også nogle gange etiske spørgsmål.

Eksempler på evaluerende spørgsmål

Forklarende spørgsmål

Forklarende spørgsmål er designet til at bestemme årsagen til et problem. Derfor kaldes de også ’hvorfor’-spørgsmål (selvom de godt kan indeholde ord som ’hvad’ og ’hvorfor’).

Eksempler på afklarende spørgsmål

Prædiktive spørgsmål

Som navnet antyder, bruges prædiktive spørgsmål til at forudsige noget, som vil ske i fremtiden. De kan bruges til at identificere en forventet konsekvens.

Eksempler på prædiktive spørgsmål

Ramme/problemløsende/rådgivende spørgsmål

Rammespørgsmål bruges, når man gerne vil identificere nye løsninger på eksisterende problemer, med fokus på den nærmeste fremtid. De formuleres ofte som ”Hvordan kan man…”
I mange tilfælde kan rammespørgsmål ikke besvares, før nogle forklarende spørgsmål er besvaret. Hvis dit hovedspørgsmål er et rammespørgsmål, bruger man derfor ofte nogle forklarende underspørgsmål.

Eksempler på ramme/problemløsende/rådgivende spørgsmål

En risiko ved at bruge et rammespørgsmål er, at det kan forlede dig til at arbejde på, hvordan man kan løse et specifikt problem – hvilket ikke er din opgave som forsker. Dit mål er i stedet at stille forskning til rådighed, som de, der er involverede i et problem, kan bruge til at løse det.

Rådgivningsplan

Rådgivende spørgsmål er nyttige, når din forskning er designet til at lave anbefalinger. Denne slags forskning involverer ofte at udfærdige en separat rådgivende rapport til en konkret kunde ved afslutningen af specialet. I sådanne tilfælde kan det være nyttigt at inkludere mindst et rådgivende underspørgsmål.

Inferentielle spørgsmål

Inferentielle spørgsmål kan bruges, hvis man vil måle en bestemt effekt og som oftest danne mindst én hypotese. Der bør være tale om lukkede spørgsmål – (fx med ”ja” og ”nej” som mulige svar).

Da inferentielle spørgsmål er designet til at måle en effekt, kan de besvares ved hjælp af eksperimenter. De er således almindelige i naturvidenskabelig forskning.

Eksempler på inferentielle spørgsmål

Typer af spørgsmål, du bør undgå at bruge som dit hovedspørgsmål

Nogle typer af forskningsspørgsmål egner sig ikke til at indgå i et hovedspørgsmål.

• Evaluerende spørgsmål, fordi de gør det svært at bevare ens objektivitet som forsker.
• ”Hvorfor”- spørgsmål, da de normalt ikke er specifikke nok.
• Inferentielle spørgsmål, da de er for begrænsede i deres spændvidde.

Hvis dit hovedspørgsmål falder inden for en af disse kategorier, bør du revidere din problemformulering og prøve at omformulere spørgsmålet.