Citater ifølge APA-standarden

Når du kopierer tekst bogstaveligt fra en kilde fortager du det der kaldes et citat. Kopierer du eksempelvis en kildes definition af et begreb citerer du.

APA-standardens retningslinjer har en række etablerede regler for hvordan citater skal udarbejdes i et bachelorprojekt og speciale. For eksempel skal du bruge dobbelte citationstegn når du angiver et citat på mindre end 40 ord..

Citater på færre end 40 ord

Når du citerer en tekstpassage på færre end 40 ord skal du angive dobbelte citationstegn direkte før og efter citatet.

Eksempel: Citat på mindre end 40 ord

Definitionen på fodbold er, ifølge Laudrup (2014), “at løbe frem og tilbage med hinanden, og de som scorer mest, vinder”. (p.15).

En berømt fodboldspiller sagde altid, “at spille fodbold med hinanden på en smuk Søndag er det bedste der findes”. (Schmeichel, 2013, pp. 2-3).

Citater på 40 eller flere ord

Hvis citatet indeholder 40 eller flere ord skal det placeres i en separat tekstblok som begynder på en ny linje og er indrykket.

Hvis du bruger et citat med flere paragraffer skal du desuden indrykke den første sætning i alle paragraffer efter den første.

Hvis citatet slutter med et punktum skal du angive kildehenvisningen efter punktummet. Se eksemplet nedenfor for yderligere forklaring.

Eksempel: Citat på mere end 40 ord

Scribbrs andet jubilæum blev dækket i pressen i stor stil:

Scribbr er nu to år gamle og det fejres med introduktionen af en ny version af APA Generatoren. Nu hvor flere og flere studerende ser fordelen i at anvende APA Generatoren, er det ifølge stifterne tid til at udgive en ny version.

APA Generatoren er meget populær fordi APA-standarden har mange undtagelser. Derfor er det svært for mange studerende at få fuldkommen styr på reglerne. Derudover sparer APA Generatoren mange studerende en masse tid. (Schlagers, 2014, p. 3)

Andre regler for citater

Citatet skal være en ordret kopi af originalen. Det betyder at du også skal gengive eventuelle stave- og grammatikfejl. Du kan dog ændre sætningens første bogstav til et stort eller lille bogstav. Du kan også tilpasse tegnsætningen efter citatets ende.

Hvis de ord som er stavet forkert volder problemer, eller hvis du vil tilføje eller fjerne noget fra citatet, er der faste regler du skal følge.

Stavefejl i et citat

Som nævnt må du aldrig rette stavefejl i et citat. Enkelte stavefejl kan dog være irriterende. Derfor kan du underrette din læser om at du er klar over stavefejlen, og at det ikke er din egen.

Dette kan du gøre ved at skrive ordet ‘sic’ efter det ord hvori stavefejlen optræder. Ordet sic skal stå imellem firkantede paranteser og med skråskrift. Ordet ‘sic’ kommer fra latin og betyder således, på denne måde, sådan</> og betyder “sådan fandt jeg dette” ved akademisk brug.

Eksempel: Stavefejl i et citat

Definitionen ifølge Schrijvers (2014) er følgende: “the use of multiple penns [sic] to write a text” (p. 458).

Fjernelse og forkortelse af tekst

Når du udelader en del af teksten i et citat skal du i stedet skrive: “ . . . ”. Dette kaldes for et ellipse tegn. Når du fjerner ord i en sætning skal du angive tre punktummer og sætte mellemrum mellem disse.

Fjerner du en hel sætning fra citatet skal du angive fire punktummer med mellemrum. Det første punktum angiver et punktum for foregående sætning. Se eksemplet nedenfor.

Eksempel: Fjernelse af tekst fra et citat

Ifølge Koeman (1996), er det ikke svært at sparke frispark: “Shooting at a . . . goal is simple: you only have to aim well. . . . If you haven’t trained to shoot at the goal then it’s more difficult, of course” (p. 7).

Tilføj tekst til et citat

Indimellem kan du få lyst til at tilføje tekst til et citat, for at afklare en bestemt sætning eller ide. Når du tilføjer tekst skal du sætte det i firkantede parenteser [].

Eksempel: Tilføj tekst til et citat

“Writing letters is being done less frequently. Instead of this, many people often type an email [på computeren]” (Jositu, 1998, p. 6).

Læg vægt på ord i et citat

Når du vil vægte et ord eller udtryk i et citat, kan du gøre dette ved at sætte det i skråskrift og derefter skrive ‘skråskrift tilføjet’ mellem firkantede parenteser [].

Eksempel: Vægtning af ord i et citat

“While studying, you learn at times to work hard but your university period is also full of periods where you learn not [skråskrift tilføjet] to work hard” (Swaen, 2012, p. 9).

Henvis til citatet ifølge APA-standarden

Som du kan se i eksemplerne ovenfor har vi angivet kildehenvisninger efter hvert citat. Det har vi gjort efter APA-standardens officielle retningslinjer for kildehenvisninger i teksten.

Citerer du den samme kilde flere gange i en paragraf? Hvis ja skal du inkludere en henvisning hver gang – men du kan være kreativ i forhold til hvor og hvordan du henviser.

Cite this Scribbr article

If you want to cite this source, you can copy and paste the citation or click the “Cite this Scribbr article” button to automatically add the citation to our free Citation Generator.

Eriksen, T. (28. december 2017). Citater ifølge APA-standarden. Scribbr. Retrieved 16. december 2024, from https://www.scribbr.dk/apa-standard-kildehenvisninger/citater/

Er denne artikel nyttig?
Thor Eriksen

Thor har ansvar for Scribbrs danske marked. Med mange års studieerfaring har Thor udførlig indsigt i akademiske krav, og ønsker at hjælpe studerende ved at skrive brugbare artikler.