Alfabetisering ifølge APA-standarden

De forskellige elementer i din litteraturliste skal sorteres efter alfabetisk rækkefølge.

Begynd med førsteforfatterens efternavn. Her er det vigtigt at være opmærksom på at førsteforfattere ikke nødvendigvis angives først ud fra alfabetisk rækkefølge, men ofte på grund af størst bidrag til værket.

Indimellem kan du løbe ind i problemer fordi du eksempelvis arbejder med flere publikationer fra samme forfatter, eller fordi en publikation har flere forfattere med samme efternavn. De nedenstående regler afklarer hvordan du griber dette an i henhold til APA-standardens retningslinjer.

Regel nr. 1

Alfabetiser bogstav for bogstav og husk at “ingenting kommer før noget”.

Eksempel 1: Alfabetiser bogstav for bogstav

Swaen, G., kommer før Swaenen, K.

Pater Ab, T., kommer før Pater Batel, A. K. S.

Mascherano, B., kommer før Mascher-Beno, T. S.

Regel nr. 2

Præfikser som M’, Mc og Mac alfabetiseres efter stavning og ikke efter ordlyd.

Eksempel 2: Præfikser som M’, Mc og Mac

MacArthur kommer før McAllister

MacNeil kommer før M’Carthy

Regel nr. 3

For kilder med én forfatter skal du sortere ud fra kildens udgivelsesdato, med den ældste udgivelse først.

Eksempel 3: Én forfatter med flere publikationer

Swaen, B. (1996).

Swaen, B. (2012).

Regel nr. 4

Kilder med en forfatter går forud for kilder med flere forfattere når førsteforfatter er identisk i de to kildetyper.

Eksempel 4: En forfatter kommer før flere forfattere med samme førsteforfatter

Swaen, B. (2012).

Swaen, B., & Driessen, K. (1999).*

*Selv når udgivelsesdatoen er tidligere går kilder med en forfatter forud for kilder med flere.

Regel nr. 5

For kilder med flere forfattere og samme førsteforfatter men forskellige anden og tredje forfattere, skal du sortere ud fra andenforfatter. Hvis anden forfatter er den samme skal du sortere ud fra tredje forfatter, og så videre pr. Forfatter.

Eksempel 5: Sorter ud fra anden forfatter, tredje forfatter og så videre

Swaen, B., & Driessen, K. (2004).

Swaen, B., Laak, R. van, & Schweinsteiger, B. (2003).

Woziaski, B. J., Totti, F., & Mascherano, K. (2009).

Woziaski, B. J., Totti, F., & Vidal, P. (2006).

Regel nr. 6

For kilder med flere identiske forfattere skal du sortere efter udgivelsesdato som i Eksempel 3 for enkelte forfattere. Den ældste kilde kommer først.

Eksempel 6: Sorter ud fra anden forfatter, tredje forfatter osv. og herefter udgivelsesdato

Totti, F. J., & Schweinsteiger, B. (1999).

Totti, F. J., & Schweinsteiger, B. (2005).

Regel nr. 7

For kilder med samme forfatter(e) og samme udgivelsesdato skal du alfabetisere ud fra kildens titel. Vær dog opmærksom! Du skal ikke medregne præfikser (Såsom A, The, An og på dansk En, Det, Den osv.).

Eksempel 7: Sorter kilder ud fra titel

Totti, F. J., & Schweinsteiger, B. (2005). Better home than away.

Totti, F. J., & Schweinsteiger, B. (2005). A view to a kill.

Undtagelse til regel nr. 7

Hvis kilderne er artikler i en artikelserie skal de sorteres ud fra denne serie (Del 1, Del 2 osv.) Angiv små bogstaver a, b, c og så videre direkte efter året.

Eksempel på undtagelse til regel nr. 7: Artikler i en artikelserie

Totti, F. J., & Schweinsteiger, B. (2005a). The semifinals explained.

Totti, F. J., & Schweinsteiger, B. (2005b). The finals explained.

Regel nr. 8

Hvis forskellige forfattere har samme efternavn skal du basere ud fra initialerne i deres fornavne. Noter også disse intialer når du henviser i teksten.

Eksempel 8: Forskellige førsteforfattere med samme efternavn

Totti, F.J. (2010)

Totti, K.J. (2009)

Regel nr. 9

Alfabetiser med ugivelsesdato først hvis du har den samme forfatter med en udgivelse med dato og en udgivelse uden dato (s.d.) eller i tryk (i tryk).

Eksempel 9: Uden dato og i tryk

Totti, K.J. (n.d.)

Totti, K.J. (2009)

Totti, K.J. (in press)

Konklusion

  • Når forfatteren ikke er en person men en organisation skal du stadig sortere alfabetisk.
  • Du skal skrive forkortelser af organisationer ud før du alfabetiserer dem.
  • Kun hvis forfatteren er opgivet som ‘Anonym’ skal du angive ‘Anonym’ som forfatterens navn.
  • Hvis navnet på en forfatter ikke er tilgængelig skal du angive kildens titel i stedet for forfatteren.
  • Når navnet på en organisation eller virksomhed begynder med et tal skal du behandle tallet som var det skrevet ud. Derfor skal du, hvis du alfabetiserer en kilde såsom ‘6 Flags’, alfabetisere det under S for Six.

Cite this Scribbr article

If you want to cite this source, you can copy and paste the citation or click the “Cite this Scribbr article” button to automatically add the citation to our free Citation Generator.

Eriksen, T. (19. oktober 2017). Alfabetisering ifølge APA-standarden. Scribbr. Retrieved 16. december 2024, from https://www.scribbr.dk/apa-standard-kildehenvisninger/alfabetisering-i-litteraturliste/

Er denne artikel nyttig?
Thor Eriksen

Thor har ansvar for Scribbrs danske marked. Med mange års studieerfaring har Thor udførlig indsigt i akademiske krav, og ønsker at hjælpe studerende ved at skrive brugbare artikler.