Forskningsspørgsmål indikerer, hvad du vil hjælpe med at finde svar på gennem din forskning, og de giver dit speciale en struktur.
De består som regel af både et hovedspørgsmål (som er det grundlæggende spørgsmål, du undersøger) og underspørgsmål (som bistår dig i besvarelsen af hovedspørgsmålet).
Læs videre: Sådan formulerer du forskningsspørgsmål til dit speciale
Før du begynder at skrive dit speciale, er det sandsynligt, at du skal aflever et forudgående overblik – dette kaldes ofte en forskningsansøgning. Det er her, du beskriver, hvad du vil undersøge, og hvordan du vil gøre det.
Eftersom din forskningsansøgning udgør den røde tråd, som du skal følge gennem hele skriveprocessen, er det væsentligt, at du bruger tid på at overveje den. At have en god plan er halvdelen af arbejdet!
Det overordnede mål med forskningsansøgningen er at give din vejleder indblik i hvad du vil undersøge og hvordan du vil bære dig ad med dette.
Læs videre: Hvordan skriver man en forskningsansøgning?
Dit speciales metode beskriver, hvordan du vil foretage din undersøgelse. Vil du fx bruge en spørgeskemaundersøgelse, eller vil du holde dig til litteraturstudier?
Dit mål er at besvare spørgsmålene: ”Hvordan kan forskningen bedst udføres?” og “Hvorfor er netop den/de valgte metode(r) passende?”. Når du udfærdiger dit forskningsdesign og din forskningsansøgning er det vigtigt at du også indikerer dit valg af metode.
Læs videre: Metode i dit speciale
Et forskningsdesign (eller forskningsstrategi) beskriver, hvordan du vil gribe undersøgelserne til dit speciale an. Det udgør en del af din forskningsansøgning.
Før du kan lave et forskningsdesign, må du først opstille en problemformulering, et hovedspørgsmål samt underspørgsmål.
Læs videre: Sådan laver du dit forskningsdesign
Hypoteser er nyttige, hvis dit speciale indbefatter, at du skal afgøre, hvorvidt en konkret forudsigelse om forholdet mellem variabler er korrekt. De erstatter ofte underspørgsmålene.
Læs videre: At formulere hypoteser i dit speciale
Et hovedspørgsmål kan som regel ikke besvares på én gang. Det er grunden til, at underspørgsmål er vigtige: De lader dig besvare dit hovedspørgsmål trin for trin.
Læs videre: Underspørgsmål i dit speciale
At formulere et hovedspørgsmål til dit speciale eller anden akademisk opgave er en vanskelig opgave (og det må gøres, før du kan definere nogen underspørgsmål). Hvordan kan du afgøre, om dit hovedspørgsmål er godt nok?
Generelt skal dit hovedspørgsmål bidrage til at løse det problem, du har defineret i din problemformulering. Det skal dog også opfylde kriterierne på disse tre hovedområder:
Læs videre: Har jeg et godt hovedspørgsmål?
Hovedspørgsmålet er den vigtigste del af dit speciale. At gennemgå vores kriterier er en nem måde at afgøre, om dit hovedspørgsmål er godt eller dårligt.
Læs videre: Eksempler på hovedsspørgsmål til et speciale
Hovedspørgsmålet er det spørgsmål, som dit speciale skal besvare. Det er udledt af din problemformulering.
Hovedspørgsmål deles typisk op i underspørgsmål og/eller hypoteser, som gør dig i stand til at angribe din forskning med en trin-for-trin-metode.
Dine forskningsresultater for de ovenstående delkomponenter danner tilsammen en besvarelse på hovedspørgsmålet..
Læs videre: Hovedspørgsmål i dit speciale
En problemformulering beskriver et problem eller en problemstilling, som skal løses i dit speciale.
Læs videre: Problemformulering i dit speciale