Bilag i dit speciale

Et bilag (eller appendiks) er et anvendeligt værktøj til at levere yderligere oplysninger til afhandlingen. Du kan benytte bilag for at sikre at din afhandling ikke bliver for lang. Du undgår afbrydelser i teksten i form af en masse tabeller og figurer. Appendiks tilføjer således også yderligere baggrundsinformation til dit emne.

Bilagets rolle

I din afhandlings hovedafsnit er det vigtigt at du tilvejebringer klar og præcis information som støtter dit argument. Du vil dog ofte erfare at du har en masse yderligere information om dit emne, som det vil være nyttigt at dele med dine læsere.

Enhver detaljeret information som ikke er umiddelbar nødvendig for at foretage præciseringer, kan indgå i et bilag. Dette hjælper med at holde din hovedtekst fokuseret således den ikke bliver unødvendig lang

Husk dog på at dine læsere skal kunne forstå din afhandling uden bilag. Det betyder at det er vigtigt ikke at flytte information som er kritisk for forståelsen. Et bilag tjener kun som yderligere information.

Punkter i bilag

Et bilag kan bruges til flere typer information, herunder følgende:

  • Resultater
    Forskningsresultater præsenteres ofte på forskellige måder, herunder som tabeller og figurer. Hvilke resultater skal du imidlertid placere i din hovedtekst, og hvilke skal du placere i et appendiks? Hovedresultaterne som er relevante for dit researchspørgsmål skal altid forekomme i hovedteksten. Mindre væsentlige resultater, såsom detaljeret beskrivelse af dine prøver eller supplerende analyser som du foretog (som ikke bidrager til at svare på dit hovedspørgsmål), kan placeres i bilag. Hvis du benyttede statistiksoftware, vil din supervisor muligvis gerne have dig til at medtage resultaterne af din analyse.
  • Yderligere information om brugerundersøgelser, interviews, mv.
    Nedskrevet materiale forbundet med elementer som brugerundersøgelser og interviews kan også placeres i et appendiks. Det er vigtigt at medtage disse elementer i din afhandling, så dine læsere kan se hvad du har baseret din konklusion på – men generelt hører de ikke hjemme i hovedteksten.
  • Kopi af relevante forkortelser og begrebsdefinitioner
    Hvis du benytter en masse forkortelser og symboler, kan det være nyttigt at lave en liste over forkortelser. Hvis du bruger mange fagspecifikke eller tekniske udtryk, kan det også være nyttigt at lave en ordliste. Begge disse elementer kan placeres i et bilag, selvom de også kan placeres forrest i dokumentet.
  • Tabeller, figurer og anden grafik
    Du synes muligvis at du har for mange tabeller, figurer og anden grafik (som diagrammer og illustrationer) til at inkludere dem alle i din afhandlings hovedtekst. Hvis dette er tilfældet, kan enhver af disse som ikke er kritiske for forståelsen placeres i et bilag.

Formatering af bilag

Du kan vælge at have et langt bilag (hvor du så blot ville referere til det som ”Bilaget” i din afhandling). Ved at opdele elementer – såsom udskrift af interviews, forkortelser og resultater – i forskellige appendiks bliver det nemmere at navigere rundt i informationen.

Start hvert bilag på en ny side og giv det både et sidetal og en klar titel såsom ”Bilag 1. Udskrift af interviews”. Dette gør det nemmere for læseren at finde bilag, og det gør det nemmere for dig at referere til det i din hovedtekst.
Vi anbefaler også at du nummererer og angiver titler på de individuelle elementer i hvert bilag (for eksempel tabeller, figurer, udskrift) for at gøre det klart hvad du henviser til hvis du nævner noget i din hovedtekst. De generelle regler for tabeller og figurer er gældende. Sørg for at genstarte nummeringen i hvert appendiks (hvis du for eksempel har en tabel i hvert appendiks, starter hvert appendiks med Tabel 1).

Henvisning til bilag

Det er vigtigt at du henviser til hvert bilag mindst en gang i din afhandlings hovedtekst. Dette kan gøres ved at nævne bilag og dets nummer enten i parentes eller i hoveddelen af sætningen. Det er også muligt at henvise til et specifikt element i appendiks (såsom en bestemt figur).

Eksempel 1. Henvisning til bilag samlet

Interview A (se Bilag 1) viste at…

Bilag 2 præsenterer korrespondancen med virksomhed X.

Eksempel 2. Henvisning til et komponent i bilagene

Disse resultater (se Bilag 2, Tabel 1) viser at…

Tabel 1 i Bilag 2 præsenterer et overblik over korrespondancen med virksomhed X.

Det er almindeligt at skrive ”Bilag” med stort når man refererer til et bestemt bilag, men det er ikke obligatorisk. Du kan vælge at skrive det med små bogstaver i stedet. Det væsentlige er blot at sørge for at være konsekvent gennem hele din afhandling. (ligesom det er væsentligt at være konsekvent i dit valg af store og små bogstaver i overskrifter og titler i dit bachelorprojekt eller afhandling).
Bemærk at man altid benytter små bogstaver når man refererer til generelle bilag, og ikke til et bestemt bilag.

Hvor skal bilag placeres?

Det simpleste er at tilføje bilag efter hovedafsnittet i din tekst. (det vil sige efter litteraturlisten. Hvis du gør det, så forsæt blot med den samme sidenummerering. En anden mulighed er at placere bilag i et separat dokument som leveres sammen med din afhandling.

Bilag (med titler og sidenumre) skal indsættes i indholdsfortegnelsen.

Tjekliste til udarbejdelse af bilag

Cite this Scribbr article

If you want to cite this source, you can copy and paste the citation or click the “Cite this Scribbr article” button to automatically add the citation to our free Citation Generator.

Eriksen, T. (22. december 2016). Bilag i dit speciale. Scribbr. Retrieved 16. december 2024, from https://www.scribbr.dk/struktur-i-din-afhandling/bilag-dit-speciale/

Er denne artikel nyttig?
Thor Eriksen

Thor har ansvar for Scribbrs danske marked. Med mange års studieerfaring har Thor udførlig indsigt i akademiske krav, og ønsker at hjælpe studerende ved at skrive brugbare artikler.