Sådan foretager man et litteraturstudie

Når du skriver et speciale eller en anden studieopgave, vil det uden tvivl være nødvendigt at foretage et litteraturstudie. Men hvad er et litteraturstudie helt nøjagtigt? Først og fremmest, hvordan skal dette struktureres, og hvordan skal du medtage oplysninger som du finder i dit eget arbejde? Uanset om din opgave påbyder at du bruger litteraturstudie som metode helt eksplicit, eller om litteraturstudiet bruges til at indsamle et teoretisk afsæt, kan du finde hjælp i nedenstående guide.

Hvad er et litteraturstudie?

Et litteraturstudie er en anvendt metode til at samle allerede eksisterende viden om et specifikt emne eller problem. Denne information kan findes i forskellige kilder, såsom tidsskriftsartikler, bøger, aviser, afhandlinger samt arkivmateriale.

Udførelse af litteraturstudier skaffer indsigt i eksisterende viden og teorier relateret til dit emne. Det sikrer ligeledes at dit bachelorprojekt eller speciale har et stærkt videnskabeligt grundlag.
Udført korrekt vil et litteraturstudie ikke resultere i en simpel liste eller opsummering af tilgængelige data. Dit mål er i stedet kritisk at diskutere de mest relevante ideer og oplysninger som du har fundet gennem dit arbejde med afhandlingens teoretiske rammer.

Hvad er forskellen på en litteraturstudie og et teoretisk grundlag?

Litteraturstudiet udgør den reelle hjørnesten for analyse af det problem som undersøges. Afhængig af afhandlingens struktur kan den også bruges som grundlag for at udvikle et omfattende teoretisk grundlag for afhandlingen.

Eksempel på teoriafsnit

Indledende udforskning af problemet

Når du har en generel ide om problemet og forskningsspørgsmålene som du gerne vil tage fat på i din afhandling, er første skridt ofte at starte med at gennemgå litteraturen. Dette er en værdifuld metode til selv at orientere sig bedre inden for området og præcisere problemet som du vil undersøge.

Indsigten i eksisterende viden og teorier som du vil få gennem litteraturstudiet vil også hjælpe dig med at skabe et stærkt videnskabeligt udgangspunkt for resten af din forskning.

Når du har identificeret en klar problemformulering samt forskningsspørgsmål, er næste skridt at granske yderligere ned i dit emne og relevant litteratur. Dette kan virkelig være en udfordring i betragtning af den tilgængelige litteratur og den tid du har til at skrive din afhandling. Det er derfor vigtigt at håndtere processen på den mest effektive og systematiske måde.

Litteraturvejviser

Vores fire-trins-litteraturvejviser vil hjælpe dig med at udføre dit litteraturstudiet effektivt.

1. Forbered
2. Saml litteratur
3. Evaluer og udvælg litteraturen
4. Behandl litteraturen

1. Forbered

Første skridt drejer sig om at orientere dig selv omkring stoffet for at få helhedsbillede af undersøgelsesområdet. Det indebærer også at udarbejde liste over nøgleord som skal benyttes som grundlag for næste step.

• Læs en nyere publikation om dit emne. Vælg en publikation af en ledende forfatter hvor alle (eller så mange som muligt) facetter af dit emne diskuteres. Dette vil give dig et godt overblik over forskningsområdet. Henvend dig til din vejleder eller mentor hvis der opstår spørgsmål.
• Mens du læser, noterer du de begreber som synes mest vigtige/relevante.
• Identificer også de vigtigste/mest relevante termer relateret til dit (oprindelige) problem og forskningsspørgsmål.
• Opret en masterliste med alle disse termer. Disse er dine nøgleord. Hvis du for eksempel forsker i ikke-verbal kommunikation, kan følgende termer være på din liste:
  1. Nonverbal kommunication
  2. Nonverbale cues
  3. Nonverbal gestikulation
  4. Kropssprog
  5. Mimik

2. Saml litteratur

Dette forberedende arbejde gør det meget lettere at søge efter bestemt litteratur og andre kilder. Denne søgning starter ofte online. Brug af de rette søgeord er meget vigtigt, og derfor er første skridt i denne vejviser at samle en liste.

Søg efter termerne på engelsk og ethvert andet sprog som du har læsefærdighed i. Det er også nyttigt at prøve at benytte både synonymer og forskellige kombinationer af termerne.

Der er mange forskellige typer databaser du kan udforske:

• Online bibliotekskatalog på din skole eller dit universitet. De fleste akademiske universiteter har store lagre af fysiske ressourcer, herunder bøger, aviser, tidsskrifter og magasiner. De fleste har udvidet deres tilbud voldsomt med abonnementer på flere elektroniske ressourcer, herunder både tidsskrifter og akademiske databaser (se nedenfor). I dag tillader de fleste uddannelsesinstitutioner studerende at koble på via VPN, hvilket muliggør adgang til online biblioteket hjemmefra.
• Google Scholar. Scholar.google.dk leder dig til Googles specielle søgemaskine for akademisk litteratur. Hvis en artikel som du er interesseret i ikke er tilgængelig gratis, kan du i stedet forsøge at få adgang til den via din skoles bibliotek.
• Lande-specifikke databaser. Nogle databaser vedligeholdes på nationalt niveau. For eksempel kan man næsten altid få adgang til forskningdatabasen.dk can almost always be accessed through biblioteker på danske institutioner. Den indeholder data på alle tilgængelige publikationer i Danmark, herunder også de bøger og magasiner som ikke er tilgængelige på dit eget bibliotek.
• Multifaglige databaser. databaser som JSTOR og EBSCO er digitale biblioteker som indeholder akademiske journaler, bøger og primære kilder inden for et bredt udvalg af emner. De fleste institutioner abonnerer på flere.
• Emne-specifikke databaser. Adskillige databaser har fokus på specifikke fag (eller grupper af relaterede fagområder). Et eksempel er AGRIs database, som dækker et bredt spektrum af emner relateret til landbrug og miljø.

Når du har fundet en brugbar kilde, tjekker du publikationens bibliografi for andre relevante kilder. Bliver den samme forfatters navn ved med at poppe op? Det betyder som regel at denne person har udført en masse research på området. En søgning på hans eller hendes eget website eller direkte på hans eller hendes navn i online kataloger vil sandsynligvis føre dig til flere resultater.

3. Evaluer og udvælg litteraturen.

Du vil sandsynligvis afdække en overvældende mængde litteratur. Da du kun har en begrænset mængde tid til rådighed, er det nødvendigt at du fokuserer på de vigtigste kilder. Vi foreslår at du først vurderer den fundne litteratur ud fra relevans og dernæst ud fra videnskabelig validitet.

Relevans
En relevant publikation er en der passer vældig godt til dit [emne] og/eller problem. For at bestemme en bogs eller artikels relevans uden først at være nødt til at læse denne i sin fulde længde, starter du med blot at læse introduktionen eller konklusionen. Dette vil ofte give dig tilstrækkelig information til at bedømme om publikationen er relevant for dit arbejde.

Kvalitet
En publikations kvalitet bestemmes på baggrund af et antal faktorer. En generel regel er kun at benytte artikler som har været publiceret i ledende tidsskrifter. Bedømmelser som ‘the Journal Quality List‘ vil hjælpe dig med at bestemme hvilke tidsskrifter der anses for ledende.

Det kan også være nyttigt at se på bidragende forfatteres ekspertise. Ekspert-forfattere er ofte tilknyttet en akademisk institution, publiceret vidt og bredt og ofte citeret af andre.

Vær opmærksom på at oplysninger fra hjemmesider ofte er upålidelige, med undtagelse af hjemmesider som drives af videnskabelige, statslige eller mellemstatslige institutioner.
Det er også vigtigt at benytte den nyeste litteratur. Undlader du dette, risikerer du at basere dit arbejde på forældet information.

4. Bearbejd litteraturen

Når du har identificeret litteraturen som du vil fokusere på, er næste skridt at bearbejde de oplysninger du har fundet (for eksempel gennem en problemanalyse eller teoretiske metoder og grundlag). Det er naturligvis vigtigt at begynde med at studere de udvalgte publikationer grundigt. Stil dig selv følgende spørgsmål:

• Hvad er problemet som undersøges, og hvordan adresserer forskningen det?
• Hvad er nøglebegreberne, og hvordan defineres de?
• Hvilke teorier og modeller bruger forfatteren?
• Hvad er forskningens resultater og konklusioner?
• Hvordan er denne publikation set i forhold til andre relaterede publikationer inden for dette område?
• Hvordan kan jeg overføre denne forskning til min egen forskning?

Gennem analyse af alle dine kilder får du på denne måde et klart billede af fagområdet og hvordan din forskning passer ind. Du vil således være i stand til at diskutere på en kritisk og velfunderet måde.

Hvordan du skal præsentere resultaterne af dit litteraturstudiet varierer alt efter forløb. Dit institut bør forsyne dig med relevant vejledning. Hvis du for eksempel benytter litteraturstudiet til at forberede dit metode-og teorigrundlag, vil vægten ligge på definition af termer og analyse af teorier og modeller.

Hvordan henviser man til sine kilder?

Henvisninger i din litteratur skal være meget nøjagtige. Mange skoler og universiteter benytter American Psychological Association-standard (APA). Benyt vores gratis Scribbr APA-Generator til at hjælpe dig med at oprette henvisninger både hurtigt og korrekt.

Hvis du ikke citerer dine kilder korrekt, vil de oplysninger du har benyttet blive betragtet som plagiering. Plagiering er en alvorlig form for bedrageri og har strenge følger. Er du i tvivl og har du brug for hjælp? Kør et plagieringstjek – det er altid bedst at være på den sikre side.