Sådan laver du dit forskningsdesign

Et forskningsdesign (eller forskningsstrategi) beskriver, hvordan du vil gribe undersøgelserne til dit speciale an. Det udgør en del af din forskningsansøgning.

Før du kan lave et forskningsdesign, må du først opstille en problemformulering, et hovedspørgsmål samt underspørgsmål.

Hvordan ser et forskningsdesign ud?

Et forskningsdesign skal give et overblik over, hvilke midler du vil anvende i udførelsen af den forskning, der skal ligge til grund for dit speciale. Du skal beskrive, hvor og hvornår du vil foretage din forskning, hvilken sample du vil bruge samt hvilken tilgang og hvilke metoder, du anvender. Dette kan du gøre ved at besvare de følgende spørgsmål:

Hvor?

Hvilket sted eller hvilken situation skal danne rammen om din forskning?

Hvornår?

På hvilket tidspunkt eller over hvilken periode vil din forskning finde sted?

Hvem eller hvad?

Hvilke individer, grupper eller begivenheder vil du undersøge (som dit sample)?

Hvordan?

Hvilke forskningstilgange og metoder vil du tage i anvendelse til at indsamle og analysere dine data?

Eksempel på et forskningsdesign

Udgangspunktet for dit forskningsdesign er dit hovedspørgsmål (som er afledt af din problemformulering).

Eksempel på et hovedspørgsmål

Svar på spørgsmålene

Hvor?
Fra hovedspørgsmålet er det åbenlyst, at forskningen skal tage sit udgangspunkt omkring onlinebutikken Cool Blue og muligvis også en traditionel forretning.

Hvornår?
Der skal foretages forskning, efter at en forbruger har købt et produkt i en traditionel forretning. Dette er vigtigt, eftersom man vil undersøge, hvorfor nogen følger dette spor (i stedet for at købe produktet online).

Hvem eller hvad?
I dette tilfælde er det klart at man må vende blikket mod forbrugere, som har foretaget deres køb i en traditionel forretning.

Man kan dog også vælge at undersøge forbrugere som rent faktisk købte noget online, så man kan sammenligne de forskellige forbrugere.
How?
Dette spørgsmål er ofte vanskeligere at besvare. Blandt andet bliver det måske nødvendigt at skulle overveje mængden af tid, du har til at udføre din forskning, samt hvorvidt du har et budget til indsamling af data.

I dette eksempel kunne både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder være anvendelige. Andre muligheder kunne være interviews, spørgeskemaundersøgelser og observationer.

Mere om forskningsmetoder

Er din forskning gennemførlig?

Spørg altid dig selv: Er min forskning gennemførlig?

I dette eksempel ville man måske vælge både at interviewe forbrugere og foretage en meningsmåling. Men er dette realistisk i forhold til mængden af tid, du har til rådighed?

Det er vigtigt at diskutere gennemførligheden af din forskning med din vejleder (og kunde, hvis det er relevant. Nogle gange er det, du gerne vil, i virkeligheden ikke det bedste valg. Nøglen er: ”Keep it simple”. Hvis din forskning har mangler på den ene eller den anden måde, kan du altid beslutte at tilføje et element – hvilket er langt lettere end at udelade noget, hvis du må erkende, at du har været for ambitiøs.