Hovedspørgsmål i dit speciale

Hovedspørgsmålet er det spørgsmål, som dit speciale skal besvare. Det er udledt af din problemformulering.

Hovedspørgsmål deles typisk op i underspørgsmål og/eller hypoteser, som gør dig i stand til at angribe din forskning med en trin-for-trin-metode.

Dine forskningsresultater for de ovenstående delkomponenter danner tilsammen en besvarelse på hovedspørgsmålet..

Hvordan ser et hovedforskningsspørgsmål ud?

Hovedspørgsmålet kan ofte kategoriseres på flere forskellige måder. For eksempel kan det indeholde både deskriptive og forklarende komponenter, så man kan bestemme, hvad der foregår lige nu, før man går videre til at se på, hvordan situationen har udviklet sig.

Eksempler på hovedforskningsspørgsmål

Hvad karakteriserer et godt hovedspørgsmål?

Da det er nemt at køre af sporet, når man formulerer et hovedforskningsspørgsmål, er det vigtigt, at du holder dig til de følgende kriterier:

1. Hovedspørgsmålet er en enkelt spørgsmål.

Hold dig altid til et enkelt spørgsmål. Hvis du synes, det er svært, har du brug for at lave en bedre definition af, præcis hvad det er, du skal forske i.

2. Hovedspørgsmålet følger logisk af problemformuleringen.

Hovedforskningsspørgsmålet er baseret på problemformuleringen. Derfor er det vigtigt, at du har været omhyggelig med at formulere denne.

3. Hovedspørgsmålet er neutralt (i modsætning til etisk).

Etiske spørgsmål bestemmer hvad der er rigtig og forkert, hvilket ikke er et mål for forskning. De kan også kaldes normative eller ”benchmarking”-spørgsmål.

Eksempel på et etisk spørgsmål

Det er svært at besvare sådanne spørgsmål uden samtidig at miste sin objektivitet som forsker. At bruge et mere neutralt spørgsmål er derfor at foretrække.

Eksempel på et neutralt spørgsmål

4. Hovedspørgsmålet er ikke designet til at lede til en endegyldig løsning.

Målet er ikke, at din forskning skal give et fuldstændig udtømmende svar på noget spørgsmål eller løse noget problem – selvom den gerne skulle tilvejebringe information, som kan bidrage til svar og løsninger.

De aktører, som er involveret i problemet, vil i sidste ende afgøre, hvordan det skal løses.

Eksempel på et løsningsspørgsmål

This could be converted to a more appropriate question as follows.

Eksempel på et mindre løsningsorienteret spørgsmål

5. Hovedspørgsmålet sigter ikke mod at identificere politikker eller anbefalinger.

Dine forskningsresultater kan godt lede til politikker og implementering af anbefalinger, men generelt er formuleringen af sådanne ting ikke formålet med forskning. Som ovenfor vil de involverede parter i den konkrete situation afgøre, hvordan der skal handles ud fra dine forskningsresultater.

Hvis du skriver din opgave med henblik på at rådgive en samarbejdspartner er det en god ide at inkludere et sæt anbefalinger eller at lave en separat rådgivningsrapport. Du kan desuden formulere et underspørgsmål som retter sig eksplicit mod rådgivning.

Eksempel på et politisk spørgsmål

Eksempel på et ”anmodning om rådgivning”-spørgsmål

6. Hovedspørgsmålet er ikke et ”hvorfor”-spørgsmål.

”Hvorfor”-spørgsmål er tit alt for åbne til at være et godt udgangspunkt for en undersøgelse. De repræsenterer ganske enkelt for mange muligheder.

Eksempel på et ”hvorfor”-spørgsmål

Dette spørgsmål er ikke specifikt nok. Der bør researches noget mere for at nå frem til et mere fokuseret spørgsmål.

Eksempel, der er mere specifikt

7. Hovedspørgsmålet er ikke et ”ja/nej”-spørgsmål.

Disse typer spørgsmål er begrænsede og kræver ofte ikke megen forskning at besvare. Hvis du udfører test-forskning (?) er det muligt at bruge evaluerende ”ja/nej”-spørgsmål. Disse spørgsmål kan også konverteres til hypoteser.

Eksempel på et ”ja/nej”-spørgsmål

Se tjeklisten til hovedspørgsmål eller se eksempler

Typer af forskningsspørgsmål

Den type forskningsspørgsmål, du bruger, vil bidrage til at bestemme hvilken type forskning, du skal lave. Dette har så indflydelse på dine forskningsmetoder, idet nogle spørgsmål kræver kvantitativ forskning, hvor nogle kræver kvalitativ forskning.

For eksempel kan et deskriptivt spørgsmål besvares gennem litteraturen, hvor et inferentielt spørgsmål kan kræve et eksperiment.

Husk, at det at bruge én forskningsmetode ikke udelukker en anden. For eksempel har du mulighed for at foretage både kvalitativ og kvantitativ forskning. Således bør du ikke blive alt for optaget af at vælge en bestemt type forskningsspørgsmål. Fokusér i stedet på at vælge den type, der virker som den mest logiske.

At formulere underspørgsmål

Når du har fået formuleret dit hovedforskningsspørgsmål, skal du fokusere på at identificere de underspørgsmål, som vil gøre dig i stand til at besvare det.